Vi havde et dejligt ophold. Hotellet er centralt placeret, men vi oplevede ingen støjgener, da det alligevel er trukket lidt tilbage fra den del af havnefronten, med mange caféer. Der var 4 elevatorer, hvilket medførte man aldrig ventede længe på en elevator. Vi boede i en suite, som ligger i en anden bygning, med gang i imellem. Vi var på samme etage som gangbroen, da man ellers kun har 2 elevatorer til rådighed for at nå på sin etage. Suiten var rummelig, og vores børn synes det var en af de bedre sofasenge de har sovet på. Eneste minus var mængden af bøjler til stede. Vi havde heldigvis godt vejr, så vi kunne hænge nogle af vores jakker på den samme bøjle, men 5 bøjler til 4 personer er nok lige i underkanten.
Morgenmaden var god, med mulighed for både at vælge en sund variant, men også til den søde tand, hvis man er til det. Der stod dog ikke umiddelbart noget om økologi.
Rengøringen var god. Da vi dog var 4 personer, manglede der lidt mulighed for at hænge alle håndklæderne op, så de blev skiftet mere end nødvendigt.