Generelt set desværre et skuffende hotelophold. Ved ankomst var der en styg lugt af afføring i receptionen (måske frugten durian kunne være skyld i lugten, men det nærmeste det kan beskrives som er afføring). Personalet virkede ikke specielt gæstfrie og der var slet ikke samme glade velkomst som man ellers oplever i Vietnam. Værelset var egentlig pænt og rent, men lugten fra receptionen gik igen ude på gangen og kunne desværre også lugtes fra værelset. Vi spurgte efter et værelse på en anden etage - men personalet som var i receptionen på ankomstdagen forstod så godt som intet engelsk. Det lykkedes dog at forklare ham situationen, men vi fik at vide, at der ikke var nogle ledige værelser, men at vi kunne skifte dagen efter. Det gjorde vi, og lugten på den nye etage var en smule bedre. Morgenmadsbuffeten var kedelig - ingen yoghurt, én slags cereal med mælk som havde stuetemperatur, æg og ellers lidt asiatiske varme retter. Fin pool, men meget lille poolområde med kun tre liggestole. Fitness rummet som der reklameres med var varmt og uden aircondition og maskinerne var i dårlig stand - faktisk ubrugeligt. Alt i alt et skuffende ophold.