Vi valgte hotellet da det blandt andet havde restaurant, og ellers så fint ud på billederne.
Vi ankom lidt sent ca 19:45, og servicen med at få forklaret hvor nøgleboks og nøgler til lejligheden var, var rigtig fin, og blev forklaret i tlf, af en meget venlig og hjælpsom mand. Vi ville så hurtigt op med tingene og herefter ned i restauranten for at få noget mad. Desværre var restauranten lukket for denne sæson, hvilket vi ikke lige var blevet gjort opmærksomme på, så vi måtte tilbage til byen og finde noget andet.
Rengøringen var mangelfuld, vi skulle benytte sovesofaen som var trukket lidt ud, og her havde ikke været gjort rent i lang tid. Herudover havde Huset havde sat sig så meget at man ikke kunne lukke døren ud til toilettet, da døren sad så hårdt mod gulvet, og man kunne ikke låse hoveddøren ind til selve hotel værelset, da vrideren på indersiden sad løst, og man stod med den i hånden når man skulle låse, den var i stykker. Til gengæld brugte vi både sovesofaen og dobbeltsengen da vi var 4 personer. Dobbeltsengen var fin, men sovesofaen, var så hård, at det næsten var som at sove på gulvet, fik ikke lukket et øje her.
Nu skal det hele ikke være negativt, og der er meget smukt rundt om stedet, virkelig flot og idyllisk beliggenhed, og så er her helt roligt, så man bliver ikke forstyrret at trafik eller andet larm.
Ved udtjekning gjorde vi opmærksom på tingene, men det virkede ikke som om det blev taget alvorligt, så standen er desværre nok stadig den samme.