Da vi ankom blev vi varmt modtaget af ejeren. Der bliver skrevet en del om vejenes tilstande til hotellet, men vores Fiat 500 kunne sagtens klare det.
Hotellet har en fantastisk beliggenhed, lige ude til havet. Hvis man ønsker at benytte den fine semi-private strand, så skal man dog være frisk på fødderne. Til gengæld ligger hotellet kun 10 minutters let gang fra den flotteste strand Praia da Prainha. Poolen er ikke noget specielt, så man skal vælge hotellet hvis man gerne vil benytte strandene.
Terrassen med solstole har den vildeste udsigt ud over havet og Lagos by.
Værelset var fint, men vi døjede desværre med lugtgener fra badeværelset.
Det største minus var sengen, en queensize boksmadras uden en ordentlig topmadras, der var ukomfortabel.
Vi diskuterede stemningen på hotellet. Hotellets flotte og store fællesarealer kan virke øde, på grund af hotellets størrelse og antallet af værelser/gæster. Ønsker man at have store arealer for sig selv og ro omkring sig, er dette hotel en hidden gem.