Vi troede, at vi skulle bo på Bandholm Badehhotel, men blev i stedet (af en lettere vrangvillig "receptionist") ledt hen til et hus på hovedgaden, hvor vores meget lavloftede værelse lå. Den stært trafikerede vej lå ca 1 meter fra vores vinduer og fortovet derfor ca 10 cm derfra. Der var hverken lydisolering (gamle vinduer) eller nogen form for skærmning fra at blive set af forbipasserende, medmindre man ville opholde sig i et mørkt værelse med gardinerne trukket for.
Maden i restauranten var ganske udmærket og de unge uerfarne tjenere gjorde deres bedste, men det virkede som om, der ikke var 100% styr på noget. Det var det gennemgående indtryk af opholdet. Andre har kritiseret morgenmaden, men vi fandt den udmærket omend oplevelsen led under manglen på tilstrækkeligt personale.